Anne-Marie Justinus Stærmose

Føler du dig forladt eller måske ensom selv blandt andre mennesker?

At opleve en dyb frygt for at blive forladt kan føles overvældende og angstprovokerende.  Det er en smertefuld tilstand, der kan føre til en konstant følelse af usikkerhed i relationer, en indre uro og en frygt for at være alene. Hvis du genkender at have det på den måde, skal du vide, at du ikke er alene – og der er hjælp at finde.

Hvad er forladthedssyndrom?

At have en mere eller mindre konstant følelse af frygt for at blive forladt eller ofte have en følelse af grundlæggende ensomhed, også selv om du er blandt andre mennesker, er en emotionel tilstand. En følelsesmæssig tilstand som kan være opstået som reaktion på tidligere oplevelser, hvor du måske har følt dig svigtet, overset eller måske uelsket – ikke god nok som den du er. 

Ofte har det rødder i barndommen, hvor relationer til omsorgspersoner har været ustabile eller præget af fravær. Frygten for at blive forladt eller afvist kan påvirke, hvordan du danner og opretholder relationer i dit voksenliv. 

Hvordan påvirker det dit liv?

Forladthedssyndrom kan have dybe rødder og manifestere sig på mange måder:

  • Usikre relationer – En konstant frygt for, at andre vil gå fra dig, hvilket kan skabe afhængighed eller skubben-væk adfærd.

  • Lavt selvværd – En følelse af ikke at være god nok, hvilket kan påvirke både relationer og selvopfattelse.

  • Angst og uro – En indre rastløshed og bekymring for at være alene eller ikke være elsket.

Hvis du ofte har en frygt for at blive forladt eller følelsen af at være ensom, selv om du måske er blandt menneske, så kan det have dybtgående konsekvenser for flere aspekter af dit liv. I relationer kan frygten for at blive forladt skabe usunde mønstre, hvor du enten bliver for afhængig af din partner eller trækker dig følelsesmæssigt væk. Dette kan føre til konflikter og misforståelser, der underminerer forholdet.

Dit selvværd bliver ofte også påvirket af konstant usikkerhed og et stort behov for bekræftelse fra andre. Du føler måske, at du ikke er god nok, hvilket kan føre til en følelse af utilstrækkelighed, som måske gør at du tilpasse dig og oversamarbejder, og måske ikke får stået helt ved dig selv og dermed formindsker dit potentiale og livsmuligheder.

På det psykiske plan kan det forårsage angst, stress og i nogle tilfælde depression. Den vedvarende frygt og usikkerhed kan være belastende for din mentale sundhed, og du kan føle dig overvældet af negative tanker og følelser. At få hjælp til at bearbejde disse udfordringer kan være et vigtigt skridt mod heling.

pige ved en strand alene

Årsager til at have en frygt for at blive forladt eller føle sig ensom

Forladthedssyndrom kan udvikle sig på baggrund af forskellige livserfaringer, herunder:

  • Barndomstraumer – Tidlige oplevelser af omsorgssvigt, forældres skilsmisse eller tab af en vigtig tilknytningsperson.

  • Svigt – Gentagne situationer, hvor man har følt sig alene, afvist eller forladt.

  • Ustabile relationer – Usikre forhold, hvor nærhed og afstand har vekslet uforudsigeligt.

Typiske symptomer

Mennesker, der lider af forladthedssyndrom, kan opleve:

  • Angst for at blive forladt – En konstant bekymring for at miste nære relationer.

  • Overtilpasning – At ofre egne behov for at behage andre og undgå afvisning.

  • Jalousi og mistillid – En følelse af usikkerhed, der kan føre til overanalysering af relationer.
  • Frygt for afvisning – Undgåelse af tætte relationer af frygt for at blive såret.

At have en udpræget angst for at blive forladt eller følelsen af ofte at være ensom kan påvirke både relationer og selvværd, men det er muligt at arbejde sig fri af mønstret gennem terapi og selvudvikling.

Hvordan kan terapi hjælpe på det?

Frygten eller angsten for at blive forladt/være ensom behøver ikke at styre dit liv. Med professionel psykoterapi kan du arbejde med at forstå og forandre de indgroede mønstre, der skaber din usikkerhed og frygt. Du kan nemlig bryde dine uhensigtsmæssige mønstre ved atl få en indsigt i, hvorfor du reagerer som du gør, og få hjælp til at regulere dine følelser, så du kan agere mere hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med dine behov. 

Du vil gennem terapi få indsigt i, og hjælp til at skabe trygge og sunde relationer, hvor du føler dig set og værdsat, og hvor du kan stå ved den du er og de behov, du har. Du vil også kunne arbejde med dit selvværd, hvis det er det, du har brug for, så du kan opbygge en mere positiv tro på dig selv. Det overordnet mål med at bruge terapi som hjælp til at komme ud af frygten eller angsten for at blive forladt går gennem at arbejde med dine følelsesmæssige sår og finde vejen hjem til dig selv, så du kan finde din indre ro, og slippe de udfordringer du har haft i forhold til at blive forladt eller føle dig ensom.

Jeg vil meget gerne hjælpe dig med at overvinde din frygt for at blive forladt.

Gennem trygge samtaler og konkrete metoder kan du opbygge en stærkere følelse af selvværd og lære at skabe sunde, stabile relationer, hvor du ikke er bange for at blive forladt.

Et terapiforløb sammen med mig begynder med en indledende samtale, hvor vi sammen taler om, hvad der bringer dig til terapi, og hvordan dine udfordringer påvirker dit liv. Efterfølgende arbejder vi med dine følelser, dine mønstre og dine behov, for derigennem at skabe en forandringsproces hen mod et trygt og godt sted for dig, hvor du kan stå ved den du er og dermed også dine behov. 

Mit udgangspunkt som psykoterapeut er den emotionsfokuseret tilgang, men jeg anvender flere forskellige metoder og tilgange, alt efter hvad der er mest effektivt for dig. Du fortjener nemlig at komme et sted hen, hvor du føler dig tryg og elsket – både af dig selv og af andre.

Scroll to Top