Kender du det, at tankerne kører i ring? Du prøver at finde ro, men hver gang du tror, du har tænkt det hele igennem, dukker der bare en ny bekymring op. Måske bekymrer du dig om fremtiden, økonomien, helbredet, familien eller bare… alt muligt uden egentlig grund. Hvis det lyder genkendeligt, så er du langt fra alene. Mange mennesker lever med bekymringsangst, også kaldet generaliseret angst, hvor bekymringer fylder så meget, at det begynder at påvirke livskvaliteten, energien og glæden i hverdagen
Hvad er bekymringsangst?
Bekymringsangst er en form for angst, hvor man næsten konstant er fanget i bekymringer om ting, der kunne ske. Det kan handle om alt fra små dagligdags ting til store livsspørgsmål. Bekymringerne føles svære at kontrollere, og ofte bliver de oplevet som realistiske – selv når de objektivt set måske ikke er det. Det kan føles som om, man prøver at forberede sig på alle mulige tænkelige (og utænkelige) scenarier for at beskytte sig selv. Men i stedet for at skabe tryghed, ender det med at skabe mere uro og utryghed.
Typiske tegn på bekymringsangst
- Tankemylder, der kører i ring
- Søvnproblemer – svært ved at falde i søvn eller vågner med tankemylder
- Anspændthed i kroppen – især nakke, skuldre og kæber
- Træthed – mentalt udmattende at bekymre sig hele tiden
- Irritabilitet eller uro
- Koncentrationsbesvær
- Behov for konstant at søge beroligelse fra andre (“tror du det går galt?” eller “hvad nu hvis…?”)
Hvorfor får man bekymringsangst?
Der er sjældent én enkel årsag. Mange faktorer spiller ind:
- Personlighedstræk: Hvis du er en ansvarlig, pligtopfyldende eller sensitiv person, kan du være mere disponeret.
- Tidligere oplevelser: Utrygge opvækstvilkår, tab eller stress kan være med til at udvikle en overaktiv “bekymringshjerne.”
- Stress: Længerevarende stress gør hjernen mere tilbøjelig til at lede efter trusler.
- Mønstre fra barndommen: Måske har du lært tidligt, at det var nødvendigt at være på vagt eller forberedt.
Når bekymringer bliver en strategi
Mange, der kæmper med bekymringsangst, beskriver, at det føles som om bekymringerne er en slags strategi: “Hvis bare jeg tænker alt igennem på forhånd, så kan jeg undgå at noget går galt.” Men i virkeligheden virker det stik modsat. Bekymringerne skaber ikke løsninger – de skaber uro, stress og en konstant følelse af utryghed. Hjernen bliver fanget i en evig alarmtilstand, som kan være svær at slippe ud af på egen hånd.
Temaer, der ofte hænger sammen med bekymringsangst
Bekymringsangst kommer sjældent alene. Mange oplever også:
- Perfektionisme: En overbevisning om, at “hvis bare jeg gør alting perfekt, så sker der ikke noget galt.”
- Kontrolbehov: Ønsket om at styre eller forudse ting, der i virkeligheden ikke kan kontrolleres.
- Lavt selvværd: En grundlæggende følelse af ikke at være god nok eller bange for at fejle.
- Overansvar: En oplevelse af, at det er mit ansvar, hvis noget går galt – også selvom det reelt ikke er det.
Hvordan kan psykoterapi hjælpe?
I terapien arbejder vi med at forstå dine bekymringer og de mønstre, der ligger bag. Vi undersøger:
- Hvor stammer bekymringerne fra?
- Hvilke strategier bruger du – og hjælper de dig egentlig?
- Hvordan kan du begynde at skabe mere ro i både tanker og krop?
Gennem samtale, emotionsfokuseret terapi og konkrete øvelser arbejder vi på at:
- Skabe mere tryghed indeni
- Forløse gamle følelsesmæssige sår, der kan ligge bag angsten
- Træne evnen til at være til stede i nuet fremfor konstant i fremtidsscenarier
- Bygge et stærkere selvværd og en større følelse af egen styrke
Du kan godt få det bedre
Bekymringsangst kan føles altopslugende, men det kan behandles. Det er muligt at lære nye måder at forholde sig til sine tanker og følelser på – og få mere ro, glæde og frihed i hverdagen.
Har du lyst til at tage det første skridt?
Hvis du kan genkende dig selv i noget af det, jeg beskriver, så er du hjerteligt velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.
Du er ikke alene – og du behøver ikke kæmpe med det her selv.
